Repræsentantskabsmøder
I modelflyvning Danmarks vedtægter kan man læse følgende.
§10 Ordinært repræsentantskabsmøde
Det ordinære repræsentantskabsmøde afholdes hvert år
senest den 31. marts. Indkaldelse til ordinært
repræsentantskabsmøde skal ske mindst 6 uger før mødet ved opslag
på MDK's hjemmeside.
Af indkaldelsen skal fremgå at forslag skal være bestyrelsen i
hænde senest på en nærmere specificeret dato mindst 4 uger før
mødet.
Indkomne forslag samt revideret regnskab og budgetforslag
offentliggøres på den adgangsbeskyttede del af MDK's hjemmeside
senest 2 uger før repræsentantskabsmødets afholdelse.
Foreningen udsender senest 4 uger før mødet meddelelse til de
registrerede klubber og interessegruppers kontaktperson angående
deres registrerede stemmeantal.
Det ordinære repræsentantskabsmøde skal behandle en dagsorden, der
som minimum skal indeholde følgende punkter:
1. Valg af mødeleder og mødesekretær
2. Aflæggelse af årsberetning v. formanden
3. Aflæggelse af årsberetning fra udvalgene
4. Fremlæggelse af revideret årsregnskab
5. Behandling af anmeldte forslag
6. Valg af formand
7. Valg af bestyrelsesmedlemmer og
suppleant
8. Valg af revisorer og revisorsuppleant
9. Budget og kontingent for det kommende
år
10. Eventuelt
På undersiderne her kan du finde protokollen (referatet) af repræsentantskabsmøderne siden 2008
Der kan afgives stemmer ved fuldmagt.
Hver fremmødt kan medbringe 2 fuldmagter for så vidt klubben har
stemmetal til det.
Find link til fuldmagtsblanketten i marginen til højre.
