Indhold
Under Foreningsinfo finder du beskrivelse af de
forskellige
typer af medlemskaber samt deres priser og betingelser.
Følg linket til oversigten eller gå direkte her
Medlemskab
Der kan være flere gode grunde til at være medlem af Modelflyvning Danmark.
Den mest konkrete grund er at Modelflyvning Danmark (MDK) formidler den eneste tilgængelige ansvarsforsikring for modelflyvepiloter. Familiens alm. ansvarsforsikring dækker ikke modelflyvning.
Det giver også den anden konkrete grund, nemlig at de fleste klubber forlanger medlemskab af MDK og dermed forsikring for at man kan få lov at benytte deres modelflyveplads - selv som klubmedlem.
Men når disse to lavpraktiske grunde er nævnt, er der også de mere politiske og organisationsmæssige. Modelflyvning er jo ikke elsket af alle. Af og til skal vi kæmpe for at få lov at dyrke vores hobby eller sport, som det er for vores elitepiloter. Her er det godt at stå sammen i en forening, som fungerer som fælles talerør til myndigheder og andre interesseorganisationer.
Elitepiloterne, som deltager i internationale konkurrencer har
bl.a. nytte af at MDK formidler FAI licenser via KDA.
Hobbypiloterne har gavn af MDK som støtteorganisation til
forskellige aktiviteter, herunder også økonomisk
støtte.
Alle har fornøjelse af medlemsbladet, som faktisk er et
rigtigt magasin blad der udkommer 6 gange om året.
Ikke mindst driver MDK et chatforum, hvor ca. 700 af landets piloter daglig eller jævnligt mødes og udveksler erfaring.
