Udlandsforsikring.
Medlemmer af MDK er dækkede af MDKs ansvarsforsikring ved flyvning såvel i Danmark som i udlandet.
Når det gælder Europa er udlandsforsikringen indbygget i forsikringsaftalen, og man kan bare tage afsted.
Med det nye medlemskort for 2012 fremgår det af bagsiden, at du er forsikringsdækket i hele Europa og derfor behøver du ikke foretage dig yderligerel, hvis du skal flyve i følgende lande.
Albanien, Andorra, Belgien, Bosnien-Hercegovina, Bulgarien,
Cypern, England, Estland, Finland, Frankrig,
Grækenland, Holland, Hviderusland, Irland, Island, Italien,
Kroatien, Letland, Liechtenstein, Litauen,
Luxembourg, Makedonien, Malta, Moldavien, Monaco, Montenegro,
Nordirland, Norge, Polen, Portugal,
Rumænien, Rusland (til Ural-bjergene), San Marino, Schweiz,
Serbien, Skotland, Slovakiet, Slovenien,
Spanien, Sverige, Tjekkiet, Tyrkiet (til Bosporus Strædet),
Tyskland, Ukraine, Ungarn, Vatikanstaten og Østrig.
Desuden selvfølgelig Færøerne og Grønland.
Det forudsætter dog at du har billede på dit medlemskort.
Uden billede er medlemskortet ikke gyldigt som forsikringsbevis i udlandet.
Skal du flyve udenfor Europa og de anførte lande dækker den indbyggede forsikring ikke.
Så skal du kontakte os for at bestille en tillægsforsikring - du skal dog være opmærksom på, at der findes lande hvor vores forsikringsselskab ikke ønsker at tilbyde en tillægsforsikring f.eks. USA.
Du kan bestille din tillægsforsikring ved at klikke her og senest 5 dage før afrejse.
Fra 2012 vil medlemskortet kunne bruges som forsikringsbevis, da det vil blive fortrykt på kortet. Det forudsætter dog at du inden 1/10 2011 indsender dit billede til at sætte på medlemskortet. Uden billede er forsikringsbeviset ikke gyldigt.
Du kan læse flere gode råd og tips om udlandsforsikringen ved at klikke her.
